Skip til hoved indholdet

Rækkehuse hos Bo i Nord

Find rækkehus til leje hos Bo i Nord

Er du eller hele familien på jagt efter et rækkehus, som I kan leje? Som den største boligportal i hele Nordjylland får du gennem Bo i Nord adgang til almene lejeboliger i hele Nordjylland. Bo i Nord er et samarbejde mellem flere nordjyske boligorganisationer, hvilket sikrer dig adgang til mere end 14.000 lejeboliger i Aalborg og omegn.  

image description
heart icon

Fordele ved at være medlem

  • 14.000+ boliger i hele Nordjylland
  • Det koster kun 200 kr. om året
  • Rimelig husleje
  • Ingen ekstraudgifter
  • Fællesskab i boligafdelingerne
Bliv medlem

Hvorfor bo til leje i et rækkehus i Nordjylland?

Nordjylland er et attraktivt område for mange. Særligt når det kommer til at bosætning. Hos Bo i Nord får du adgang til forskellige typer af attraktive rækkehuse i en bred vifte af byer i Nordjylland. Både i Aalborg og byer som Hobro, Hjørring, Rebild og mange flere. Hvis du ønsker at bosætte dig tæt på både by og natur, så er et rækkehus i Nordjylland helt sikkert noget for dig.  

Bo i Nord har rækkehuse til leje, der ligger tæt på både natur, skov og stand men også i byer med flere indkøbs- og transportmuligheder, skoler og institutioner. Hvad end du er til det mere energiske liv i byen eller de mere fredelige områder af Nordjylland, så har vi med stor sandsynlighed et rækkehus, der vil falde i din smag.  

Hos Bo i Nord tilbyder vi et bredt udvalg af rækkehuse, som du kan leje. Vi har rækkehuse, der passer til livet og som rummer livets forskellige faser og behov. Det betyder, at vi bl.a. har: 

  • Større rækkehuse med plads til hele familien 
  • Praktiske etplans rækkehuse  
  • Rækkehuse med adgang til egen haven 
  • Rækkehuse, hvor husdyr er tilladt 

Har et husdyr? Eller drømmer du om at få et husdyr? Så er det ingen hindring at leje et rækkehus hos Bo i Nord. Hos os er der nemlig mulighed for at finde et rækkehus, hvor husdyr er tilladt. Se alle rækkehuse med husdyr tilladt

Vi har gjort det både nemt og billigt at bo i et lejet rækkehus. Når du lejer hos Bo i Nord, følger en lang række fordele med. Heriblandt økonomiske fordele, som nærmere betegnet er en økonomisk sikkerhed. I en almen bolig skal du ikke selv skal betale regningen, hvis der skulle opstå problemer med hårde hvidevare eller andet. Hvis f.eks. din vandhane går i stykker, skal du ikke selv betale for reparationen. I sådan et tilfælde kan du ringe efter boligafdelingens vicevært, som vil komme og fixe skaden.   

Rækkehuset er en attraktiv boligtype

Vi oplever at vores rækkehuse er en populær boligtype. Rækkehuset kombinerer fordelene ved en lejlighed med rummeligheden og det praktiske ved et traditionelt hus. Det betyder, at rækkehuset er en ideel bolig for mange. 

I et rækkehus bor man side om side med naboen, hvilket bidrager til et godt nabo- og fællesskab. I et rækkehus kombineres det private med samvær på allerbedste vis. Hvert hus har sin egen indgang og private have eller terrasse, hvor du kan slappe af og nyde udendørsområdet. Samtidig er nabo- og fællesskabet mellem rækkehusene ofte stærkt, hvilket giver gode muligheder for samvær med naboerne og sociale aktiviteter.  

Hos Bo i Nord har vi både praktiske étplans rækkehuse samt rækkehuse i to etager. I et rækkehus med to etager vil stueetagen oftest være dedikeret til fællesområder; stue, spisestue og køkken. En første sal indeholder typisk værelser og badeværelse. Rækkehuse i to plan er ideelle til familier, der ønsker større fællesområder i boligen til samvær. 

Hvor lang ventetid er der på et rækkehus?

Det kan variere meget, når det kommer til ventetid på vores rækkehuse. Der er mange elementer, som spiller ind på én og samme tid; Efterspørgsel, beliggenhed, huslejeniveau mm. 

Dog er vi hos Bo i Nord meget bevidste om og forstående overfor, at der kan opstå et akutte behov for at finde et rækkehus. Og netop derfor har vi lavet et overblik over de rækkehuse, som du kan flytte ind i uden ventetid. Gennem vores mangeårige erfaring ved vi, at der er situationer i livet, hvor du har brug for en hurtig løsning, og derfor har vi altid flere rækkehuse til leje, som du kan få adgang til med det samme uden at skulle vente. Så hvis du har brug for et rækkehus til leje hurtigt, behøver du ikke at bekymre dig. Hos Bo i Nord har vi flere rækkehuse klar til dig med øjeblikkelig overtagelse, så du kan få et hjem, der passer til dine behov – Og endda helt uden ventetid.  

Har du brug for hjælp til hurtigt at finde det perfekte rækkehus? Så er vi her. Vi hjælper gerne dig og din familie med at finde det ideelle lejemål. 

Hvad er fordelene ved at leje et rækkehus gennem Bo i Nord?

Fordelene ved at bo til leje i et rækkehus er mange. Hos Bo i Nord udlejer vi almene lejeboliger til en rimelig husleje. Hos os er der ingen, som tjener på huslejen og derfor er denne tilpasset de faktiske udgifter i din boligafdeling.  

Som lejer hos Bo i Nord har du råderet over din bolig. Det betyder, at du kan lave indvendige forbedringer eller ændringer i din bolig.  

Når du lejer et rækkehus, skal du ikke gå og være bekymret for at der pludselig kommer ekstraudgifter. Helt konkret betyder det, at hvis vandhanen drypper, ovnen ikke vil tænde eller at opvaskemaskinen skal udskiftes, så står du ikke selv med denne udgift. Du er som lejer sikret et højt serviceniveau. Du kan altid henvende dig til ejendomsfunktionæren eller viceværten i din boligafdeling og få hjælp til praktiske opgaver.  

Som medlem hos Bo i Nord har du medbestemmelse over din dagligdag, det praktiske og det sociale i din boligafdeling – og selvfølgelig også når det kommer til udvikling og nye tiltag både nær og fjern fremtid. Det er således i beboerdemokratiet at beslutningerne træffes. Beboerdemokratiet består af beboer og repræsentanter fra de lokale boligorganisationer. Beboerdemokratiet er lejernes talerør og mulighed for at blive hørt. Herigennem kan lejerne ytre deres mening, og få medbestemmelse på, hvad der skal ske i de enkelte boligområder.    

Det sociale samvær i de enkelte boligområder er vigtigt for mange af beboerne. De fleste boligafdelinger har både fælles udearealer og lokaler, som giver mulighed for netop dette. Her kan beboere samles til nabohygge eller diverse fællesaktiviteter, der inddrager hele eller dele boligafdelingen. I nogle af boligafdelingerne kan beboerne leje disse fælleslokaler ifm. en privat sammenkomst eller fest. 

Et rækkehus med plads til husdyr

Hos Bo i Nord har du mulighed for at have husdyr. Vi er af den overbevisning, at vores lejere skal have mulighed for at leve livet, som de ønsker. Derfor er det hos os muligt at have et husdyr i mange af vores skønne rækkehuse. 

Er du på jagt efter et rækkehus, hvor dit husdyr kan flytte ind sammen med dig? Så kunne Bo i Nord bestemt være noget for dig. Vi har et bredt udvalg af attraktive rækkehuse - forskellige størrelser og typer - med beliggenhed i Nordjylland. Hos os kan du finde rækkehuse, som ligger centralt med kort afstand til grønne arealer, hvor du kan lufte din firbenede ven. Vi har også rækkehuse, som ligger længere væk fra de større byer. Disse er beliggende tæt på hundeskov og andre grønne arealer, som er oplagte til gåture. 

Ledige boliger

Bo-i-nord-boliger-uden-ventetid

Står du akut og mangler en ny bolig? Eller går du og drømmer om at flytte i nye rammer her og nu? Så finder du her alle vores ledige boliger, som du kan flytte ind i med det samme. Helt uden ventetid. Hvad end du foretrækker af boligtype; lejlighed, rækkehus eller hus, så har vi via vores syv boligforeninger ledige boliger i hele Nordjylland.

Se ledige boliger her

Praktisk info

Der kan opstå mange spørgsmål, når man gerne vil leje en almen bolig i en boligforening. Eller hvis man ønsker at ændre sin status på ventelisten. Eller gerne vil flytte til en anden boligafdeling. Her har vi samlet en masse praktisk information, som besvarer en lang række spørgsmål, der ofte melder sig, når man bor til leje i en almen boligforening.

Læs mere om alle fordelene her
heart icon

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du leder efter et rækkehus til leje som er indflytningsklar, skal du bare bruge søgefunktionen på vores hjemmeside og vælge ‘Kun ledige’. Derved vil alle rækkehuse som er ledige lige nu blive vist. 

Hvis du gerne vil finde et rækkehus nu og her, kan du benytte søgefunktionen som giver dig mulighed for at sortere efter rækkehus der er ledige lige nu. Hvis ikke du har travlt, kan du altid melde dig ind og begynde at optjene anciennitet, som senere kan give dig adgang til drømmeboligen.

Du kan opsætte forskellige søgekriterier, som gør din boligsøgning nemmere. Du kan bl.a. søge efter område, antal rum, husleje, størrelse, husdyr. Herved får du et overblik over hvor mange og hvilke rækkehuse, der matcher dine ønsker og behov.

Der er mange fordele ved at bo i rækkehus. Hvad du synes, er den bedste fordel afhænger i høj grad også af, hvad du søger i en bolig. Hos Bo i Nord har vi forskellige typer af rækkehuse, som matcher forskellige målgruppers behov; unge, par, familier og ældre. På vores hjemmeside kan du læse mere om fordelene ved almene lejeboliger og søge blandt vores attraktive rækkehuse.

Det er muligt at skrive sig på ventelisten allerede den dag du fylder 15 år. Et medlemskab hos Bo i Nord koster kun 200 kroner om året. Jo længere tid du har stået på ventelisten, desto højere på listen står du. Hermed er chancen større for at få tildelt lige præcis dét rækkehus, som du drømmer om. 

Hvordan skriver jeg mig op til et rækkehus?

Hos Bo i Nord har vi gjort det nemt for dig at skrive dig op til et rækkehus på vores hjemmeside. Dét første skridt, er at besøge vores hjemmeside, hvor du vil finde en formular, hvor du indtaster dit navn og din mail. Hermed har du oprettet din nye bruger hos Bo i Nord. Det er en god idé at skrive sig på vores venteliste, så tidligt som muligt, da din anciennitet på ventelisten afgør din placering. Jo længere tid du har stået på ventelisten, desto højere på listen står du. Hermed er chancen større for at få tildelt lige præcis dét rækkehus, som du drømmer om. 

Det er muligt at skrive sig på ventelisten allerede den dag du fylder 15 år. Et medlemskab hos Bo i Nord koster kun 200 kroner om året. 

Søg nemt efter det rækkehus, der passer til dig

Bo i Nords hjemmeside har vi gjort det nemt og overskueligt for dig at finde det helt rette rækkehus ved hjælp af vores søgekriterier. Ved at sætte flueben ved specifikke søgekriterier kan du let indsnævre dine muligheder og finde det perfekte rækkehus, der passer til dine og familiens præferencer. Du kan f.eks. sorterer i vores rækkehuse ved at søge på område, antal rum, beliggenhed og pris. Har du behov for en hurtig overtagelse, har vi rækkehuse som er ledige. Det betyder, at de er klar til overtagelse og indflytning øjeblikkeligt. 

Vi hjælper dig gerne

Er du blevet interesseret i at leje et rækkehus hos Bo i Nord? Så besøg vores hjemmeside eller ræk ud til os på mail eller telefon. Vi sidder klar til hjælpe dig med at finde dit næste rækkehus i Aalborg og omegn. Vi har telefontid alle hverdage.

Del indholdet på: facebook, twitter, google+ eller LinkedIn