Brugerbetingelser

Brugerbetingelser

Følgende brugerbetingelser er gældende i forbindelse med, at du tilmelder dig som boligsøgende hos Bo i Nord.

Firmainformation

Bo i Nord
Alexander Foss Gade 7
9000 Aalborg
Telefon: 96 31 41 51
Mail: mail@boinord.dk
Cvr.nr. 36 00 52 97

www.boinord.dk

Bo i Nord er en selvstændig andelsforening, som administrerer en fælles ventelisteplatform, hvor du kan blive skrevet på til boliger i flere forskellige boligorganisationer.

Bo i Nord er et samarbejde mellem ni boligorganisationer i Aalborg og omegn med hensigt at gøre det nemmere for dig som boligsøgende at finde den rette bolig.

Pris

Prisen for opskrivning på ventelisten består af et årligt gebyr på 200 kroner. Der tages forbehold for fremtidige prisreguleringer.

Betaling

Følgende betalingskort kan anvendes på boinord.dk:



Betaling med betalingskort varetages af QuickPay, der er din garanti for en sikker betaling.

Læs mere om QuickPay på www.quickpay.dk

Det årlige gebyr udsendes som et indbetalingskort. Tilmeld betalingen til betalingsservice, så du fremover er sikker på, at betalingen sker rettidigt. Oplysninger til betalingsservice fremgår af indbetalingskortet.

Hvis du ikke betaler det årlige gebyr, bliver der udsendt en betalingspåmindelse. Hvis du ikke betaler gebyret inden den fastsatte frist i påmindelsen, vil du uden yderligere varsel blive fjernet fra ventelisten og miste din anciennitet. Du vil herefter modtage endnu et varsel, og hvis ikke du reagerer herpå, vil dine oplysninger blive slettet helt.

Ønsker du at blive medlem igen, skal du tilmelde dig som boligsøgende på ny.

Hvis du betaler efter, at du er blevet slettet, starter du forfra på ventelisten og skal optjene anciennitet på ny.

Hvis du flytter eller ændrer navn, er det vigtigt, at du oplyser os dit nye navn og din nye adresse, så vores oplysninger altid er ajourførte, og vi har mulighed for at fremsende det årlige gebyr.

Vi sender ikke indbetalingskort til adresser uden for Danmark.

Kvittering

Når du har oprettet dig på ventelisten, vil du automatisk modtage en mail med en bekræftelse og loginoplysninger.

Din adgangskode genereres automatisk af vores system. Dog har du mulighed for selv at logge ind og ændre den.

Fortrydelsesret ved opskrivning på venteliste

Hvis du fortryder din opskrivning på ventelisten, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge igen.

Gør følgende for at fortryde og få dine penge igen:

  • Send en mail eller et underskrevet brev til Bo i Nord, hvor du oplyser, at du har fortrudt din opskrivning på ventelisten
  • Din henvendelse skal indeholde dit medlemsnummer samt navn og adresse
  • Oplys registreringsnummer og kontonummer, hvortil vi kan tilbageføre dine penge

Hvis Bo i Nord har modtaget disse oplysninger senest 14 dage efter, du betalte for oprettelse på ventelisten, tilbagebetaler vi din indbetaling direkte til din konto og sletter din opskrivning på ventelisten. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af fortrydelsesretten, hvis du allerede har fået en bolig på baggrund af din indmelding.

Venteliste

Din optagelse på ventelisten træder i kraft, når din betaling er modtaget og registreret hos Bo i Nord.

Du kan enten vælge at være aktivt boligsøgende eller sætte din venteliste i bero, så du ikke modtager tilbud om ledige boliger. Du kan til til enhver tid gøre din venteliste aktiv.

Regler for opskrivning

Du skal være fyldt 15 år for at kunne skrive dig op på venteliste.

Opskrivningen er personlig og kan ikke overdrages til en anden person.

Du kan få en bolig, fra du er fyldt 18 år, da du skal være myndig for at kunne underskrive en lejekontrakt.

Del indholdet på: facebook, twitter, google+ eller LinkedIn