Skip til hoved indholdet

Guide til at flytte hjemmefra

Skal du flytte hjemmefra?

Hvis du har fulgt lidt med på vores diverse medier på det sidste, så ved du garanteret, at der er rig mulighed for at finde en studiebolig via Bo i Nords venteliste. Men at flytte hjemmefra handler ikke kun om at finde en bolig. Der er faktisk et helt væld af ting, du skal have styr på. Derfor har vi lavet en lille guide til at flytte hjemmefra, så du er sikker på, at din start på livet som udeboende bliver en succes.

Forsikringer

Måske har du allerede helt styr på dine forsikringer, måske har du ikke skænket dem en tanke, eller måske synes du, at de er overvurderede og dyre. Forsikringer kan godt virke som en dyr post, især når du skal til at flytte hjemmefra for første gang og måske endda kun har indtægten fra en SU. Men forsikringer er vigtige at have, selv hvis du er så heldig, at du aldrig nogensinde får brug for dem, for er uheldet ude, er de guld værd.

De vigtigste forsikringer er indbo og ulykke.

Indboforsikringen dækker dine ting og dit hjem, så oplever du tyveri eller brand, søger indboforsikringen for, at du kan få erstatning.

Ulykkesforsikringen sikrer dig økonomisk erstatning, skulle du komme ud for en ulykke og få varige mén eller have brug for psykologisk krisehjælp. 

Boligstøtte

Boligposten er en af de større udgifter, og som regel er indkomsten ikke så høj, når du skal flytte hjemmefra. Så er det godt at boligstøtte findes, da det giver dig, der ikke har en høj indkomst, et tilskud til huslejen. Du kan søge om boligstøtte via Borger.dk.

Tilmeld licens

Licens er noget, vi giver til hinanden, lyder det, når DR reklamerer for vigtigheden af at betale licens. For mange unge, der skal flytte hjemmefra, er licens en lidt irriterende post, fordi det virker dyrt at betale de ca. 200 kr. om måneden for noget, der i nogles øjne fremstår gratis. Men husk, at det er penge, der biddrager til, at vi i Danmark har adgang til medieindhold, der politisk, økonomisk og kommercielt uafhængigt. Indtil videre skal du selv tilmelde dig licens, men fra 2022 bliver dit bidrag til public service trukket over skatten.

Meld adresseændring

Det er lovpligtigt at informere om flytning, så husk at melde adresseændring. Det kan du gøre inde på Borger.dk, hvorefter der bliver givet besked videre til banker, postvæsen mm. Du vælger også ny læge i denne proces. Du skal dog selv ringe til din gamle læge og bede dem om at sende din journal videre.

Et sidste tip: budget

Det er altid en god idé at lægge et budget, inden du går i gang med boligsøgningen. Du har måske en masse drømme, om hvordan dit nye liv skal se ud, og det er vigtigt for dig at vide, om du også har råd til de drømme – eller om du skal prioritere. Hvis du lægger et realistisk budget, giver det dig blandt andet en idé om, hvad din fremtidige leje må ligge på. På Bo i Nord kan du tilpasse din søgning, så du eksempelvis ikke får vist lejligheder over et vis beløb, og på den måde kan du sikre, at du ikke bliver fristet af for dyre boliger.  

Vi ønsker dig held og lykke med flytningen!

Del indholdet på: facebook, twitter, google+ eller LinkedIn